Hop til hovedindholdet

Dansk Forening for Rosport logo

Ronetværksmøde ronetværk Fyn 30. januar 2020


Dato og tid

Torsdag d. 30. januar 2020 kl. 18:00 til 22:00

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 22. januar 2020 kl. 12:00

Sted

Assens Roklub, Næsvej 30, 5610 Assens Assens Roklub
Næsvej 30
5610 Assens

Ronetværksmøde ronetværk Fyn 30. januar 2020


Arrangementsbeskrivelse

Kære roer i ronetværk Fyn

Hvad kan I bruge DFfR til?
Det spørgsmål forsøger DFfRs ansatte at svare på med en invitation til et 4 timers aftenmøde med en flerstrenget agenda. Mødet er ikke forbeholdt bestyrelsesmedlemmer eller klubbens ronetværkstovholder. Mødet er for ALLE roere i ronetværket, som ønsker at blive klogere på, hvad de kan bruge forbundet til.  

Assens Roklub sørger for sandwich/kaffe til alle. Pris kr. 50,-. 

Programmet: 

  • 17:30-18:30 Hvad sker der i ronetværket? + en hurtig sandwich. 
  • 18:05-19:00 Workshop 1 (3 spor)
  • 19:00-19:20 Pause med kaffe
  • 19:25-20:00 Fælles praktisk workshop - hvad er sportsroning?
  • 20:05-21:00 Workshop 2 (3 spor)
  • 21:05-21:30 Fælles opsamling og afslutning 

Hvilke emner er der at vælge imellem?

Fremtiden for dansk roning
Mød forbundets nye sekretariatsleder til en fælles snak om fremtiden for dansk roning. Hvad er vigtigt for min klub? I hvilken retning ønsker vi rosporten skal udvikle os?

Forsikrings ABC for roere
Mød en uvildig assurandør og bliv klog på hvilke forsikringer dækker i hvilke situationer - særligt om ansvarsforsikring af klubbers korttursstyrmænd.

Udvikler eller afvikler min roklub?
Et dyk ned i klubbens medlemstal og medlemssammensætning fra 2006-2018. Hvilken historie fortæller tallene? Og hvordan ser tallene ud fra 2018-2040? Hvad har DFfR af tilbud til udvikling af klubberne/ronetværkene

Medlemstilfredshed - kan det måles? og bruges til fastholdelse?
JA. Systemet hedder Medlemmet i Centrum, og er et online værktøj til måling af medlemstilfredsheden både blandt de eksisterende medlemmer samt dem der har meldt sig ud. 
Få en kort introduktion til Medlemmet i Centrum, oplev mulighederne og se hvordan Medlemmet i Centrum er et stærkt redskab til strategisk udvikling af roklubben.

Kan man blive for gammel til at ro?
Hvordan fastholder og udvikler vi en god sikkerhedskultur hos 60+ roerne? En debat om redningsveste, svømmekrav og tips til at øge sikkerheden for ældre roere.

Det grønne klubhus
Hvordan man kan gøre sit klubhus mere grønt og bæredygtigt, både i det små og store? Vi kommer med ideer og eksempler på hvordan man kan gøre sit klubhus mere bærdygtigt og grønt. Dels ift. faciliteter, som solceller, isolering o.l., dels ift. rengøring, affaldssortering, genbrug o.l.
At blive mere grøn og bæredygtig behøver ikke koste mange penge. Vi vil derfor have fokus på, hvad man kan gøre indenfor et klubbudget.

Facebook ABC for roere
Hvordan skal vi kommunikere på Facebook, og skal vi bruge andre sociale medier (Instagram, Snapchat, Twitter?).
Hurtig, kort gennemgang af forskellen på Facebook-sider og Facebook-grupper (hvad kan de og hvad skal vi bruge til hvilke kommunikationsformer internt/eksternt).
Konkret, kort case fra en af de repræsenterede klubber (oplægsholder kontakter inden workshop en klub, for at høre om konkrete udfordringer, som vi kan kigge på i fællesskab på dagen).

Brug romaskinen til effektiv rekruttering
Nyborg Roklub har haft stor succes med at tiltrække nye medlemmer gennem rospinning og sportsroning i ergometer. 
Hvorfor og hvordan er romaskinen effektiv til rekruttering?

Opskriften på en succesfuld roskole
Hvordan lykkedes det Assens Roklub at få venteliste til deres roskole i 2019? Hør hvordan de greb opgaven an? Se deres annoncer, materialer, breve og facebook opslag. Mød en af årets kaniner og hør hvorfor de blev begejstrede. En workshop med masser af inspiration.

Hvordan rekrutterer og fastholder vi nye roere? 
Åbent hus, udstilling af inrigger et centralt sted i byen eller uddeling flyer? Virker det? Eller skal vi hellere bruge krudftet på fastholdelse ved at lave  klubarrangementer, Kaninvenner, klubture osse for de nye.
En inspirationsworkshop med konkrete ideer til rekruttering og fastholdelse.

Hvordan starter man en ungdomsafdeling?
Assens Roklub har startet en ungdomsafdeling. Hør hvordan.

Kom godt i gang med klubkaproning
Hvordan arrangerer man en klubkaproning/netværkskaproning?
Er kaproning kun for unge? Hvilket liv og aktiviteter kan kaproning bidrage til i klubben?

Tilmelding 

Vælg de to emner du syntes er mest interessante
Læg dem i kurven og "køb" billetten. Den er helt gratis. 
De 6 emner, der har flest tilmeldinger, bliver fordelt mellem de to spor. De øvrige workshops vil ikke blive afholdt. 
Sidste tilmelidngsfrist er 1 uge før mødedato.
Endeligt program vil blive fremsendt umiddelbart efter. 

Med venlig hilsen

Bent Jørgensen, Sekretariatsleder
Anna Karina Gravad, projektleder

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Samlet antal tilmeldte: 0