
Indlæser
Lørdag d. 25. januar 2020 kl. 10:30 til 16:00
Mandag d. 20. januar 2020 kl. 16:00
Brabrand Rostadion,
Vandværksvej 14,
8220 Aarhus
Brabrand Rostadion
Vandværksvej 14
8220 Aarhus
Langdistancekaproningsudvalget (LDKU) inviterer til konceptudviklingsdag lørdag d. 25. januar kl. 10.30-16 på Brabrand Rostadion, Vandværksvej 14, 8220 Brabrand.
Der har været alt for få deltagere de seneste år til den gennemgående landsdækkende LDK turnering. Derimod har der bl.a. i Københavnsområdet været stor succes med Sved-På-Panden regattaer.
Noget tilsvarende bør kunne startes op i andre geografiske områder, hvor klubberne ligger forholdsvis tæt. Også én af grundende til at Aarhus er valgt som sted for afholdelse af dette møde.
Mødet er tænkt som erfaringsudveksling og gode idéer fra arrangører, deltagere og alle jer der har lyst til at byde ind med inspiration og arbejdskraft for at få inrigger langdistancekaproninger til at blomstre op igen. Meget gerne endende op med tilsagn fra nogle klubber om at deltage i et arrangement.
I første omgang tænker vi på nogle lokale konkurrencer – uden for mange krav til ressourcer til baneudlægning, tidtagning, dommergerning mm. Men i stedet med det primære formål at flere roere mødes, konkurrerer på en aftalt distance (ca 10 km) – og frem for alt får en god oplevelse.
Dagsorden
Efter vi meldte ud at LDK turneringen i 2020 ikke bliver afviklet har der været en del reaktioner på forskellige elektroniske medier. Vi har forståelse for de input der har været, og at det for flere er en mangeårig fast tradition med deltagelse der nu falder bort. Når skuffelsen har lagt sig håber vi I vil hjælpe med at få noget nyt i gang igen – som måske ender med landsdækkende stævner igen om nogle år.
Det giver mest mening at man deltager som repræsentant for sin roklub, så derfor bedes hver klub koordinere tilmeldinger.
Hilsen LDKU
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >