Indlæser
Ungdoms Beach Sprint - Træning og uformel konkurrence i Beach Sprint
Dato og tid
Søndag d. 22. maj 2022 kl. 09:00 til 17:00
Tilmeldingsfrist
Onsdag d. 18. maj 2022 kl. 23:00
Sted
Stevns Roklub,
Fiskerihavnen 13,
4673 Rødvig Stevns
Stevns Roklub
Fiskerihavnen 13
4673 Rødvig Stevns
Ungdoms Beach Sprint - Træning og uformel konkurrence i Beach Sprint
Arrangementsbeskrivelse
Beach Sprint - Coastaldisciplinen med fart over feltet, og med flere forskellige faser i spil, som skal gå op i en højere enhed.
DFfR og coastaludvalget indbyder til Ungdoms Beach Sprint event, hvor du får mulighed for at stifte bekendtskab med denne disciplin under kyndig vejledning og instruktion fra dygtige instruktører samt at konkurrere i disciplinen.
OBS: Du skal være mellem 12 - 20 år.
Dagen er tilrettelagt således, at om formiddagen trænes der i Beach Sprints forskellige faser, og om eftermiddagen kulminerer det hele med uformelle konkurrencer.
En del af dagens aktiviteter kommer til at involvere, at man står med benene i vand. Hav derfor gerne neoprensko med eller andet fodtøj der må komme i vand.
Programmet for dagen ser således ud:
- Kl. 9 Velkomst.
- Formiddag: Øvning i Beach Sprintens faser
- Kl. ca. 12: Medbragt frokost nydes.
- Eftermiddag: Videre øvning i Beach Sprintens faser samt uformelle konkurrencer
- Kl. ca. 15.30: Oprydning og afvaskning af både.
- kl. ca. 16: Evaluering.
- Kl. ca 16.15: Medaljeoverrækkelse og kage.
- Kl. senest 17.00: Farvel og tak for i dag.
(Der tages forbehold for ændringer).
I skal medbringe:
- Rotøj (minimum 2 sæt)
- Ro-sko (fx neopren. Skoene bliver våde)
- Hvis du har så medbring neopren-bukser
- Et sæt træningstøj så du kan holde varmen udendørs
- Frokost og drikkelse
- Håndklæde og evt. badetøj
- Solbriller eller kasket
- Ro-handsker
- Generelt tøj efter vejret
- Godt humør 😊
Arrangementet foregår i Stevns Roklub:
Fiskerihavnen 13
4673 Rødvig Stevns
Og tilmelding foregår her.
Vi håber at se jer til en fornøjelig dag i Beach Sprintens tegn.
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >