Masters Training Day - træning på vand og bådjustering i verdensklasse
Er du masters-roer og ønsker du nye input og adgang til ny viden?
Lørdag den 23. august 2025 får du en enestående mulighed for både at blive bedre på vandet og samtidig lære hvordan du laver den basale indstilling af din båd.
Fire af Danmarks stærkeste landsholdsroere står klar til at coache og sparre med dig på Masters Training Day ved Bagsværd Sø.
Du kan se frem til personlig vejledning fra roere, der har repræsenteret Danmark til både OL og VM:
Kaare Mortensen, VM-deltager – Holstebro Roklub
Christian Søndergaard, landsholdsroer - Holstebro Roklub
Julie Holst Poulsen, OL-deltager – Odder Roklub
Karen Mortensen, OL-deltager – DSR
Jørgen Andersen, erfaren træner
Mads Boesen, erfaren træner
Hver deltager får tildelt sin egen landsholdstræner i en mindre gruppe, så der er tid og rum til kvalificeret sparring og målrettet feedback.
Et træningsfællesskab for alle masters-roere
Uanset om du har roet i årevis eller først lige er begyndt, er du velkommen – så længe du har lyst til at træne seriøst (3-6 gange om ugen) og blive bedre. Masters Training Day er også en unik chance for at skabe netværk og ro-aftaler på tværs af klubberne.
Programmet
10:30: Mød din træner
11:00-12:30: Træningspas 1
13:00-14:00: Frokost
14:00-17:00: Lær at stille båd - basic
17:00-18:00: Træningspas 2
19:00-20:00: Middag
I pausen mellem de to træningspas, går Kaare Mortensen og Christioan Søndergaard forrest og giver dig basal viden til indstilling af båden.
Forplejning & bådlån
Der sørges for lækker forplejning hele dagen – og du/I kan låne både i Bagsværd Roklub hvis det er aktuelt.
Praktisk info
📍 Bagsværd Sø
📅 Lørdag den 23. august 2025
💸 Pris: 595 kr. (inkl. mad og lær-at-stille-båd-kursus)
🧍 Kun 30 pladser – tilmelding senest 15. august 2025
Tilmeld dig nu og få en eksklusiv træningsdag med landsholdet – og bliv en del af et stærkt og inspirerende fællesskab!
Information om arrangementet
Dato og tid Lørdag d. 23. august 2025 kl. 10:00 til 20:00
Tilmeldingsfrist Torsdag d. 21. august 2025 kl. 12:00
Sted
Bagsværd Roklub
Skovalleen 38
2880 Bagsværd
Arrangør
Anna Karina Gravad
Tlf. +45 21268982
akg@roning.dk
Samlet antal tilmeldte: 29
Samlet antal tilmeldte: 29
Indlæser