Ro program på vand (Sportsroning / eRoning på vand) 26-014
Ro program på vand (Sportsroning /eRoning på vand) er for dig, der vil skabe et effektivt motionstilbud hjemme i din klub for alle! Nye såvel som erfarne roere.
Dette 1-dagskursus omhandler dét at lave struktureret træning på vandet.
Vi gennemgår følgende emner:
- Introduktion og baggrund
- Organisering og rammesætning
- Sammensætning af et program
- Introduktion til øvelseskort
- Udarbejdelse af træningsprogrammer
- Fejlretning (typiske fejl), trænerrolle, coaching
Fra kl. 17 - 19 vil der være et praktisk eksempel på struktureret træning vand, hvor vi selv går i både og på vandet.
Det er frivilligt, om du vil deltage i det praktiske.
Efter den praktiske del vil der være aftensmad i Nyborg Roklub.
Med kurset her vil du blive klædt på til at kunne lave struktureret træning på vand og kunne udbyde det i din klub.
Derudover får du på kurset forskelligt materiale med hjem:
Kursusmateriale
Programmer
Mulighed for at tilkøbe træningskort med styrke og stræk
Indeværendekursus foregår den 30 maj 2026 i Nyborg Roklub.
OBS: Du skal have spist morgenmad INDEN, du kommer på kurset.
Herefter vil der være forplejning i form af formiddagsbolle, frokost, eftermiddagssnack og aftensmad til dem, der deltager i den praktiske del også.
Du modtager yderligere information vedr. kurset 2 uger før kursets start.
Vær opmærksom på at vi ikke refunderer din betaling, hvis du afmelder dig efter tilmeldingsfristen (typisk 2 uger før kursusstart).
Hvad er Ro program på vand?
- Et ro-tilbud, som forener effektiv træning (puls, intensitet og
tid), kvalitet, variation i træningen og fællesskab med samtidig at have det
sjovt
- Kan udøves af alle klubbens medlemmer – i alle bådtyper
- Er forbedring og vedligehold af form og roteknik
- Er kommunikation om, organisering af og rammesætning for
ro-tilbuddet i din klub
- Er træningsprogrammer, som er en kombination af
opvarmning, intervaller og afroning
- Fungerer både på vandet og i ergometer
- Er effektiv på tid – max 1 time og 40 min på vand
- Er et ro-tilbud med en (eller flere) tilknyttede coaches, som om
sommeren er med på vandet i motorbåd, i båd ved siden af eller siddende i
båden
- Er vejledning og feedback under træning, fra en coach
- Er hands-on materialer som træningsprogrammer,
styrkeøvelser og strækøvelser
- Kan bruges til rekruttering af nye medlemmer
Se også denne lille film:
https://www.youtube.com/watch?v=Pywb5A0bXLk&feature=emb_logo
Information om arrangementet
Dato og tid Lørdag d. 30. maj 2026 kl. 08:30 til 20:00
Tilmeldingsfrist Søndag d. 17. maj 2026 kl. 23:55
Sted
Nyborg Roklub
Havnepromenaden 6
5800 Nyborg
Arrangør
Dansk Forening for Rosport
Tlf. +45 4444 0633
dffr@roning.dk
Samlet antal tilmeldte: 0
Samlet antal tilmeldte: 0
Indlæser